Rent drikkevand – nu og i fremtiden
01-09-2020 20:57:57 Af 256080 Vist 567 gangeNår du er tørstig kan du trygt åbne vandhanen og drikke vandet. Det er et stort privilegium, som vi har i Danmark. Nogle gange tager man den slags goder for givet, men det er godt og nyttigt indimellem at dykke ned i historien bag.
På vores september møde besøgte Aalborghus Innerwheel Danmarks 2. ældste vandværk
Aalborg Vand Forsyning, hvor vi levende, interessant og med en god portion humor fik fortalt vandforsyningens historie og hvor vi fik indblik i hvad der gøres for fortsat at bevare vandets gode kvalitet.
Aalborg Vand Forsyning råder over et virkeligt velholdt og spændende museum, som har til huse i den smukke bygning, som oprindeligt blev opført som domicil for vandværket. Her kan man f.eks. se den første dieseldrevne vandpumpe leveret af De Smithske tilbage i 1907
Efter besøget på Aalborg Vand Forsyning spiste vi dejlig middag i Papegøjehaven.